OPLÆG TIL FAGPERSONER

Når hjernen kører Ferrari, men gearkassen driller

.Oplæg om højvegavelse, dobbeltekseptionelle og asynkron udvikling

Om oplægget

Hvordan kan et barn løse komplicerede matematiske problemer, men ikke komme i gang med tre linjers skriftligt arbejde? Eller have et imponerende ordforråd og samtidig kæmpe med venskaber, fleksibilitet og hverdagens små krav?

Høj begavelse følges ikke nødvendigvis med tilsvarende udvikling på alle områder. Hos dobbelt exceptionelle børn (2e) kan ADHD, autisme, angst eller indlæringsvanskeligheder både skjule og komplicere billedet.

Vi ser på asynkron udvikling, eksekutive funktioner, underpræstation og motivation – og hvordan vi undgår både at undervurdere barnets potentiale og overvurdere dets selvstændighed.

For en hurtig hjerne er ikke nødvendigvis det samme som en nem hverdag.

Praktisk information

Målgruppe
Skoler, dagtilbud, kommuner og andre fagpersoner og forældre.

Varighed
1-2 timer (kan tilpasses) eller en kursusdag

Format
Fysisk eller online

Antal deltagere
Fleksibelt (typisk 10-100+)

Indhold
Faglig viden, refleksion og konkrete redskaber 

I oplægget får deltagerne bl.a.

Forståelse

Forstå høj begavelse, hvordan den kan komme til udtryk i mistrivsel og hvilket greb der skal være anderledes.

Refleksion

Hvornår forveksler vi intelligens med selvstændighed? Og risikerer vi at overse barnets potentiale, fordi motivation, adfærd eller eksekutive funktioner spænder ben?

Konkrete strategier

Få redskaber til undervisningsdifferentiering, motivation, eksekutive funktioner og sociale færdigheder.

Bro mellem skole og hjem

Vi ser på samarbejdet om faglige udfordringer, selvstændighed, sociale relationer og realistiske krav – så barnets styrker ikke kommer til at koste klassetrivslen.

KONTAKT

Er i nysgerrige på oplægget?

Vi tager gerne en uforpliugtende snak om, hvordan oplægget kan tilpasses jeres skole, organisation eller netværk